top of page

Parterapi - efter utroskab

heart of stone.jpg

Hvad er utroskab?

Utroskab kan være mange ting. Nogle kommer i parterapi for at få hjælp, efter at en årelang affære pludselig er blevet afsløret. Andre gange kan det være en enkelt begivenhed, eller et romantisk forhold, som bliver afsløret, før der har været egentlig seksuel kontakt.

Emotionel utroskab

Nogle mennesker indleder et emotionelt og/eller hemmeligt forhold til et andet menneske uden for parforholdet, som ikke er af seksuel karakter - endnu i hvert tilfælde. Selvom der ikke har været sex indblandet, kan et sådant forhold føles meget truende for den partner, som er ladt i stikken, og den tillid som er så vigtigt i et hvert forhold, kan lide stor skade.

Genopbygning af forholdet efter utroskab

Genopbygning af et forhold efter utroskab kan være kompliceret men absolut ikke umuligt. Mange kommer til parterapi efter at der har været en affære, og søger om hjælp til at komme videre og finde håb for forholdet, på trods af svære følelser, sår og håbløshed.

Den sårede partner føler ofte et stort svigt og kæmper med mange svære tanker og følelser som det kan være svært at håndtere alene. Den partner som har svigtet i forholdet, kæmper ligeledes med svære følelser af skyld og skam, omkring den smerte som er blevet forvoldt, og med frygt for hvad fremtiden vil bringe.

 

Betrayal Trauma

Værst går det selvfølgelig ud over den forrådte part, som ofte er blevet traumatiseret, ikke blot ved opdagelsen af en affære, men også af de løgne og det bedrag som ofte følger med. På engelsk hedder tilstanden betrayal trauma og der er påvist en lang række af både fysiske og psykiske symptomer som typisk er tilknyttet denne lidelse. Mange oplever symptomer som søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser samt uro, spænding og smerter i kroppen. Psykiske symptomer er typisk vrede, depression, tankermylder, paranoia, angst mm. Læs mere om betrayal trauma her: What is betrayal trauma and where can a person seek help?
 

John Gottman terapi efter utroskab

John Gottman har igennem en årrække forsket i hvad der skal til for at genopbygge tillid og komme ud på den anden side efter utroskab, med et forhold som er helet og sundt igen. Det er den metode vi også bruger når vi  arbejder med parterapi i forbindelse med utroskab. Kort beskrevet består terapien af 3 trin:

Trin 1: Forsoning (Atone) - Hvor følelser starter med at blive helet og tillid genopbygget.

Trin 2: Forbindelse (Attune) - Hvor partnerne nærmer sig hinanden på det følelsesmæssige og relationelle plan.

 

Trin 3: Forandring og genopbyggelse (Attach) - Hvor parterne beslutter at komme videre og bygge deres forhold op på en ofte ny og bedre måde end det før har været.

Reference: Læs mere på: https://www.gottman.com/blog/reviving-trust-after-an-affair

Hvor lang tid det tager kan variere meget. Nogle føler sig klar til at komme videre efter nogle få terapi sessioner, mens andre har brug for mere tid til at skabe tillid og genopbygge forholdet. 

Læs mere her om Q&A ved utroskab

 

Bestil en tid for at høre nærmere om Gottman parterapi efter utroskab:

bottom of page